Wolfgang Klafki argumenter: 

”Hvis undervisning har som mål at fremme og støtte hver enkelt elev optimalt, hvis undervisning har som mål at hjælpe enhver elev frem til den størst mulige grad af selvvirksomhed og selvstændighed samt at forbedre elevernes kontakt-og samarbejdsevne, så må undervisningen gennemtænkes ud fra princippet om indre differentiering”

(hentet fra Henriette Duch)


Klafki skelner mellem to former for indre differentiering. Spørgsmålet er, om der differentieres på mål og indhold eller metode og midler. (Svejgaard, ”Undervisningsdifferentiering”, 2014). 

Tidligere har min fokus centeret omkring uddannelsens og fagets overordnede mål, dvs. ens for alle, virker det naturligt at tage fat i Svejgaards didaktik, dvs. hvor der opstilles forskellige arbejdsprocesser i samme undervisningsaktivitet. 

Udgangspunktet er den tro på alles evne til at blive mere kompetente, og gruppeopdeling er baseret på en vurdering af den enkelte elevs forudgående kompetencer. Dreyfus & Dreyfus Kompetencemodel med sine 5 stadier i kompetenceudvikling er et udmærket værktøj til at positionere den enkelte elev, trods at den betragter kompetencer som en kontinuerlig og gradvis udvikling, og det er ikke nødvendigvis tilfældet. (Hiim & Hippe, 2005).